Arkiv | juli, 2011

Når det ikke regner

31 jul

Har vi oftest den smukkeste udsigt ved solnedgang, som man kunne tænke sig.

Denne solnedgang var noget mere rød end det ses på billedet.

Nogle gange mindes man

31 jul

I dag ville min farfar have haft fødselsdag og nogle gange kommer man til at tænke tilbage og finde minderne frem.

Han var måske ikke så aktiv, men han viste han holdt af mig og han lyttede til hvad jeg sagde 🙂

Af og til er lidt nostalgiske tanker en god ting.

 

Jeg sender gode tanker til alle derude, med ønsket om at nyde familien mens de er til og med ønsket om en god dag 🙂

En verden udenfor

30 jul

Jeg har ikke tidligere set filmen En verden udenfor(The Shawshank Redemption), men det er da synd for jeg synes mægtig godt om filmen.

Dette er hvad filmen går på: I 1946 bliver bankmanden Andy Dufresne (Tim Robbins) dømt for dobbelt mord, selv om han stædigt nægter sig skyldig. Han bliver idømt livsvarigt fængsel i The Shawshank – et statsfængsel i Maine, hvor han møder den anden livstidsfange Ellis “Red” Rødding (Morgan Freeman). Denne film handler om brutalitet, men også om et meget stærkt venskab.
Filmen er baseret på en roman af Steven King, som med “Den Grønne mMil” har vist, at han kan skrive andet end skrækhistorier.

Jeg vil klart anbefale jer derude at se den. Jeg kan sagtens forstå den ligger i toppen på IMDB’s liste over bedste film. Smuk og skræmmende på samme tid.

“Lucas har fødselsdag og det har han jo og det er i dag…”

29 jul

Stort tillykke med de 13 år ønskes du af Mathias og jeg 🙂

Vi håber du får en fantastisk dag, med nogle gode gaver 🙂

At eje alt hvad man har

28 jul

Endelig ejer vi alt, hvad vi har, vi skylder ikke længere banken penge på vores bil og hvor er det en herlig følelse 🙂

Fremover vil der være flere penge at spare op af osv. så vi forhåbentlig også vil komme til at eje egen bolig på et tidspunkt.

Det er en rar følelse at gå ind på netbank og have en konto mindre end der har stået de sidste mange år 🙂

Fed clock radio

27 jul

Jeg kan fra dengang, jeg var barn (ja det er ikke vildt mange år siden) huske at min mor havde clockradio på natbordet 🙂

Jeg synes godt nok denne er fed, lidt nostalgisk har man vel lov at være 🙂

Jeg faldt over den på denne webshop 🙂 Det er http://www.designdelicatessen.dk, de har nogle fede ting.

Nyd dagen

26 jul

I dag vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle en god og dejlig dag, uanset hvad dagen byder på.

Vi skal alle huske hinanden, det kommer særligt nær efter episoderne i Oslo og på Utøya.

Nyd dagen, livet og hinanden vi ved aldrig hvornår det er for sent.

Fabelagtig Brownie

25 jul

I går lavede jeg en lækker Brownie og den synes jeg i skal have opskriften på 🙂

Der er billeder og opskrift som følger, den er lavet ud fra Morten Heibergs Fristelser:

  • 245 g mørk chokolade 66 %
  • 100 g smør (skåret i mindre stykker)
  • 85 g mel
  • 50 g kakaopulver
  • 2 tsk bagepulver
  • lidt groft havsalt
  • 5 æg
  • 380 g sukker (rørsukker)
  • lidt smør og mel til formen

Smør formen i passende størrelse til brownies (lille og kvadratisk) med et tyndt lag smør og drys med et tyndt lag mel. Sørg for at det overskydende mel vendes ud af formen.

Chokoladen hakkes fint og smeltes med smørret.

Ovnen varmes op til 180 grader.

Herefter sigtes mel, kakaopulver, salt og bagepulver sammen.

Æggene og sukker piskes sammen i en røremaskine til det er en samlet og tyk masse, maskinen skrues ned på laveste trin og nu tilsættes chokolademassen (skal ikke være varm, men lun).

Blandingen røres sammen og herefter tilsættes melblandingen, den skal være homogen den færdige masse, men må ikke røres for meget, da dejen ellers bliver sej, så kun lige sammenrørt.

Har man lyst kan man nu tilsætte og hakke ca. 100 g chokolade af samme slags som tidligere.

Kagen bages på ovnens midterste rille i ca. 30 min (jeg skulle bage den i 35-40 min. pga. ovnens temperatur.

Kagen køler nu af i formen inden den kan serveres med vanilleis, intet andet (man kan også spise den uden noget til).

Ferien og touren er ovre

24 jul

Det er helt mærkeligt at Tour de France er ovre for denne gang, jeg synes iøvrigt at ferien er gået hurtigt og dermed også Tour de France 2011.

Det var ikke den vinder jeg havde regnet med, men han viste at han kunne alle discipliner og var dermed den stærkeste, og det gør en vinder.

Det var ufattelig spændende i går da enkeltstarten blev kørt, Alberto Contador viste klasse og indhentede tid, desværre for Riis og ham selv ikke nok til at komme på podiet, det havde jeg nu gerne undt dem.

Tilbage til ferien, som nu er slut, den har været god, hyggelig, med en masse besøg af især en Tour interesseret 🙂 Derudover har Mathias og jeg været en hel del på svampejagt, senest i dag hvor Mathias med de to ældste nevøer var ude og samle svampe, mens jeg fik lavet en dejlig Brownie. Den blev lavet ud fra en opskrift af Morten Heiberg, og det blev en succes 🙂 Dejlig creamy og med god intens smag, der kommer et indlæg i morgen om den med billeder.

Yderligere har vi fået solgt nogle ting, som bare lå og samlede støv – det gav flere penge til kontoen. Desværre ikke nok til at købe et hus med den grund vi ønsker endnu. Der er blevet ledt efter hus, desværre uden held eller også held og ikke nok penge. Det skal nok komme, der skal nok komme det rette og forhåbentlig er pris og ønsker to ting der kan forenes til den tid 🙂

Det ville være skønt om sommeren kom tilbage den må dog godt vente 2 uger hvor jeg skal læse til reeksamen og har tid til at være ude igen, da den i de kommende uger står på arbejde i butikken.

Spændende nyhed på madfronten

24 jul

Som jeg før har omtalt her på bloggen, er vi glade for Brødrene Price her i lejligheden og derfor er dette link en spændende nyhed fra deres front 🙂

Det skulle efter sigende først være i slutningen af året de åbner op, men jeg/vi må prøve at se om ikke vi får råd til at lægge et visit forbi, ligesom vi også skal have besøgt Bo Bechs restaurant 🙂